Gennem hans personlige historie, oplever vi hvordan den kontroversielle samarbejdspolitik virkede, set med hans øjne. Den unge dreng, giver os også indblik i hvordan det har været, at være førstehåndsvidne til bombardementerne af de tyske havnebyer og hvordan moral og rimelighed ses af en 14 års dreng, der handler i krigens kaos, på trods af regler og tysk besættelse.

I filmen følger vi Karl Jensen, der levende fortæller, mens han genbesøger de tyske byer han sejlede til under krigen, og sit stadig intakte drengekammer på barndomsgården ved fjorden. Ombord på et gammelt dampskib sejler vi ud, sammen med Karl, mens han for første gang beretter foran et kamera, hvordan man bla. overlever minesprængning af ens skib i den kolde Nordsø, og hvordan det danske landbrugssmør både var livsfarligt og frelser hans liv.